Flot, dyb og intens rød farve med et lilla skær, særdeles udtryksfuld og intens frugtduft med noter af blomster og modne frugter, meget koncentreret og intens smag, gode tanniner samt en lang og vedvarende eftersmag. Perfekt til desserter med chokolade og bær samt cremede oste og blåskimmelost. Om Vintage Port generelt siges der, at den er drikkelig efter 4-5 år, men at den først virkelig kan nydes efter 15- 20 år. Vinen lagre 24 måneder på egetræsfade og tappes derefter på flaske
Rozès blev grundlagt i 1855 i Bordeaux af M. Ostende Rozès. Få år senere begyndte handlen med portvin, en succes man i dag kan takke sønnen Edmond Rozès for. I 1938 etablerede Rozès sig i Vila Nova de Gaia, og på dette tidspunkt var firmaet allerede kendt for meget fin kvalitet af portvin. Aktiviteterne blev standset under 2. Verdenskrig, men blev genoptaget i 1959. Indtil 1974 fortsatte firmaet som et familieforetagende, hvorefter det blev solgt til Pedro Domecq S.A. - Luxemburg. I 1977 blev firmaet overtaget af Moet Hennesy S.A., og i 1999 blev Rozès Port overtaget af champagnefirmaet Vranken Monopole/Pommery.